代理模式是 Objective-C 裡最常見的設計模式之一。它到底是什麼?先講個例子。
假設你是一個日發萬件的大賣家(A)。每天的包裹不可能由你本人或員工逐一派送,於是你發布了一則需求(B),上面寫清楚種種條件;各大快遞公司看到商機紛紛上門洽談,最後你選了一家(C)。在這個故事裡,你是委託人,那則需求就是協議(protocol),規定了「代理人必須完成什麼」;最後選中的快遞公司就是代理人(delegate),替你完成派件。

實務上九成以上的場合用到的都是智能引用代理。而從實作方式看,又分成靜態代理(代理與被代理在編譯前就確定,實作相同介面或繼承相同抽象類)與動態代理(執行期才產生代理類別)。
先定義寄件人 Sender,並宣告一個協議描述「代理人該做什麼」:
// Sender.h #import <Foundation/Foundation.h> // ① 宣告協議,想當代理人就得完成協議內容 @protocol SenderDelegate @required - (void)sendCargo; // 完成送貨 @optional - (void)senderArriveIn24; // 24 小時內送達 @end @interface Sender : NSObject // ② 宣告一個 delegate,即代理人 @property (nonatomic, assign) id<SenderDelegate> delegate; - (void)startDelegate; // 執行協議方法 @end
// Sender.m
#import "Sender.h"
@implementation Sender
- (void)startDelegate {
// 把任務交給代理人
[self.delegate sendCargo];
}
@end
接著定義派件人 Delivery,讓它「應徵」這份工作:
// Delivery.h #import <Foundation/Foundation.h> #import "Sender.h" @interface Delivery : NSObject <SenderDelegate> // ③ 代理人遵守協議 - (void)becomeDelegateFrom:(Sender *)sender; // 成為誰的代理 @end
// Delivery.m
#import "Delivery.h"
@implementation Delivery
- (void)becomeDelegateFrom:(Sender *)sender {
NSLog(@"%s 我要成為代理人", __func__);
sender.delegate = self; // 把自己設為 sender 的代理
}
// ④ 實作必須完成的協議
- (void)sendCargo {
NSLog(@"%s Mission Complete", __func__);
}
@end
最後在測試類把流程串起來:
- (void)viewDidLoad {
[super viewDidLoad];
Sender *sender = [[Sender alloc] init]; // ⑤ 建立委託人
Delivery *delivery = [[Delivery alloc] init]; // 建立代理人
[delivery becomeDelegateFrom:sender]; // ⑥ delivery 成為代理人
[sender startDelegate]; // ⑦ 觸發協議方法
}
執行結果:
2016-01-10 17:37:52.206 代理練習[31645:3962006] -[Delivery becomeDelegateFrom:] 我要成為代理人 2016-01-10 17:37:52.206 代理練習[31645:3962006] -[Delivery sendCargo] Mission Complete
Sender 完全不需要知道 Delivery 的存在,它只認得那個協議。這正是代理模式的價值:把「誰來做」從「做什麼」裡剝離出去,雙方可以各自獨立演化。
順帶一提,宣告 delegate 時常寫成 assign(MRC 時代)或 weak(ARC 時代),目的都是避免迴圈引用——代理人通常已經被別人持有,委託人不必再強引用一次。